knud, hundested havn

Spisehuset knud ligger på Hundested Havn direkte til hav og havn i en bygning, der tidligere husede havnens fiskeauktion.

 

Og netop havets dyr er temaet, når knud inviterer til sæsonens sidste FRIspisning på kajen foran restauranten.


Knuds kokke står på kajen og koger friske blåmuslinger med grøntsager fra Sølager og serverer dem med godt brød med mel fra Fællesmølleriet og et glas kold hvidvin.

Det hele koster 100 kr., der betales ved servering.

Muslingerne er klar fra kl. 17, og der serveres indtil der er udsolgt.

Da arrangementet foregår udendørs, må vi desværre forbeholde os ret til at aflyse i tilfælde af regnvejr.

FRIspisning er arrangeret af Halsnæsfonden i samarbejde med Spisekammer Halsnæs og Torup Grejbank og med støtte fra Halsnæs Kommunes visionspulje.

Halsnæsfondens formål er at støtte aktiviteter, der styrker fællesskabet og livskvaliteten i Halsnæs. Læs mere på halsnæsfonden.dk.

Menu:

En pot muslinger med grønsager fra Sølager, brød med mel fra Fællesmølleriet og et koldt glas hvidvin.

Sted:

Havnegade 18, 3390 Hundested

Tid:

Lørdag 28. august fra kl. 17 til ca 19 eller så længe, der er muslinger i wokken.

Pris:

100 kr. der betales ved servering